Lagerstyring i mindre virksomheder: Sådan skaber du overblik fra varemodtagelse til afsendelse

ANNONCE

Der er sjældent nogen, der beslutter, at et lager skal være uoverskueligt. Det sker lidt efter lidt. En ekstra leverance bliver stillet i en ledig gang, nogle varer får en midlertidig plads på gulvet, og pludselig bruger medarbejderne mere tid på at finde produkter end på at gøre ordrerne klar.

For mindre virksomheder kan den slags problemer mærkes direkte i hverdagen. Når få medarbejdere skal håndtere både indkøb, varemodtagelse, lager og forsendelse, er der ikke meget tid til at lede efter forsvundne varer eller flytte rundt på paller.

God lagerstyring i mindre virksomheder behøver dog ikke begynde med et avanceret IT-system. Ofte kommer man langt ved at skabe faste arbejdsgange, tydelige lagerpladser og en indretning, der passer til de varer, virksomheden faktisk håndterer.

Det vigtigste er at se lageret som en del af virksomhedens samlede drift. Hver gang en vare bliver modtaget, flyttet, plukket eller sendt afsted, skal processen helst være så enkel og forudsigelig som muligt.

Begynd med at skabe orden i den fysiske lagerindretning

Et lager fungerer bedst, når medarbejderne ikke behøver at gætte sig frem til, hvor varerne står. Derfor er faste placeringer og en logisk opdeling et godt sted at begynde.

Indretningen skal tage højde for både varernes størrelse, vægt og omsætningshastighed. Der er stor forskel på at opbevare små reservedele, emballage og hele paller med handelsvarer.

Giv hver varegruppe sin egen plads

En praktisk løsning er at inddele lageret i tydelige områder. Varer, der ofte bliver solgt eller brugt, kan placeres tættere på pluk- og pakkeområdet, mens produkter med lavere omsætningshastighed kan stå længere væk.

Det kan også være en fordel at adskille varer, der endnu ikke er registreret, fra produkter, som allerede er klar til salg eller produktion. På den måde mindskes risikoen for, at medarbejderne tager varer fra en leverance, der ikke er kontrolleret.

For virksomheder med mange palleterede varer kan det være relevant at undersøge, om pallereoler kan bidrage til en mere overskuelig indretning. Reolsystemer til paller gør det muligt at organisere gods i flere niveauer, så man ikke er afhængig af at stille alle paller direkte på gulvet.

Den konkrete løsning skal naturligvis passe til pallernes mål og vægt, lagerbygningens forhold og det udstyr, medarbejderne bruger til varehåndtering.

Tænk på transportvejene

Et lager kan have masser af reolplads og stadig fungere dårligt, hvis medarbejderne hele tiden skal gå omveje.

Derfor bør virksomheden undersøge, hvordan varerne bevæger sig fra varemodtagelsen til deres faste placering og videre til plukning og afsendelse.

Hvis tunge varer skal transporteres gennem et område, hvor medarbejdere pakker småordrer, kan det skabe både ventetid og uhensigtsmæssige situationer.

En god indretning tager derfor højde for:

  • Hvor nye leverancer bliver modtaget og kontrolleret.
  • Hvordan varer transporteres til deres lagerplads.
  • Hvor de mest efterspurgte produkter er placeret.
  • Om gangarealerne passer til trucks og andet udstyr.
  • Hvor færdigpakkede ordrer skal stå inden afhentning.
  • Hvordan returvarer og beskadigede produkter håndteres.

Det er ikke altid nødvendigt at ændre hele lageret. Nogle gange kan en flytning af få varegrupper eller en tydeligere opdeling af arbejdsområderne gøre en mærkbar forskel.

Brug højden med omtanke

I mange lagerlokaler er der mere frihøjde, end virksomheden udnytter. Det kan være fristende at fylde rummet med høje reoler, men højden skal passe til den daglige drift.

Jo højere varerne placeres, desto større krav kan der være til håndteringsudstyr, frihøjde og adgangsforhold. Der skal også tages højde for bygningens installationer og de gældende sikkerhedskrav.

Reolernes dokumenterede bæreevne må aldrig overskrides, og virksomheden skal sikre, at gulvet kan optage de belastninger, konstruktionen medfører.

Den bedste udnyttelse af højden er derfor ikke nødvendigvis den løsning, der giver flest mulige pallepladser, men den, hvor medarbejderne fortsat kan arbejde sikkert og effektivt.

Gør lagerstyringen enkel og konsekvent

Selv et velindrettet lager bliver hurtigt uoverskueligt, hvis varer bliver placeret tilfældigt, eller hvis lagerbeholdningen ikke bliver opdateret.

Derfor bør den fysiske indretning understøttes af nogle få, klare rutiner, som alle medarbejdere kender.

Registrér varerne, når de kommer ind

Når en leverance ankommer, bør virksomheden kontrollere, om antal og varetype stemmer overens med bestillingen.

Eventuelle skader eller mangler skal registreres, inden varerne bliver lagt på lager. Ellers kan det være vanskeligt senere at afgøre, om en fejl er opstået under transporten eller i virksomhedens egen håndtering.

Det er også vigtigt, at varerne får en fast placering med det samme.

Hvis produkter bliver stillet midlertidigt i en gang og først registreret senere, kan der opstå forskelle mellem den faktiske beholdning og det, der står i virksomhedens lagersystem.

Brug lokationsnumre, som alle kan forstå

Et godt lager behøver ikke have komplicerede betegnelser. Tværtimod er det en fordel, hvis medarbejderne hurtigt kan aflæse, hvor en vare hører til.

En enkel opmærkning kan eksempelvis bestå af et bogstav for lagerområdet, et nummer for reolen og et nummer for hylden eller niveauet.

Det kan gøre det lettere at finde varer og introducere nye medarbejdere til lageret.

Hvis virksomheden anvender et digitalt lagerstyringssystem, kan lokationsnumrene kobles til vareregistreringen. På den måde kan medarbejderne se både beholdning og placering uden at skulle lede fysisk efter produkterne.

Indfør faste rutiner for lageroptælling

Mange mindre virksomheder opdager først fejl i lagerbeholdningen, når en kunde bestiller en vare, som systemet viser på lager, men som ingen kan finde.

Det kan være frustrerende for både medarbejdere og kunder.

En løbende lageroptælling kan mindske problemet. I stedet for at tælle hele lageret på én gang kan virksomheden vælge at kontrollere mindre varegrupper med faste mellemrum.

Varer med høj værdi eller stor omsætningshastighed kan eksempelvis tælles oftere end produkter, der sjældent bliver brugt.

Når der opdages en forskel, er det værd at undersøge årsagen. Måske er en vare blevet plukket uden registrering, eller måske bliver produkter jævnligt placeret på den forkerte hylde.

Et velfungerende lager skal kunne følge med virksomhedens udvikling

Et lager, der fungerer fint med 50 ordrer om ugen, kan blive presset, når virksomheden pludselig håndterer det dobbelte.

Derfor er det en god idé at tænke på fremtidige behov, når lageret bliver indrettet.

Det betyder ikke, at virksomheden skal investere i en stor løsning fra begyndelsen. Men det kan være fornuftigt at vælge arbejdsgange og inventar, som ikke skal ændres fuldstændigt, hver gang sortimentet vokser.

Undersøg, hvor tiden forsvinder

Hvis lageret føles travlt, kan det være nyttigt at undersøge, hvilke opgaver medarbejderne bruger mest tid på.

Er det varemodtagelsen, der skaber problemer? Tager det lang tid at finde bestemte produkter? Eller bliver der brugt mange minutter på at flytte varer, som står i vejen for hinanden?

Virksomheden kan begynde med at følge nogle almindelige ordrer gennem lageret og notere, hvor der opstår ventetid eller unødvendige bevægelser.

Ofte viser det sig, at mindre ændringer kan have stor betydning.

Hvis populære varer eksempelvis bliver placeret tættere på pakkeområdet, kan medarbejderne spare mange skridt i løbet af en arbejdsdag.

Involver medarbejderne i ændringerne

Det er ofte medarbejderne på lageret, der bedst ved, hvilke arbejdsgange der fungerer, og hvilke der skaber problemer.

Derfor kan det være en fordel at inddrage dem, inden virksomheden investerer i nye reoler eller ændrer lagerets indretning.

En medarbejder kan eksempelvis have bemærket, at bestemte varer altid bliver placeret forkert, fordi deres faste plads er besværlig at komme til.

En anden kan pege på, at færdigpakkede ordrer mangler et tydeligt afmærket område.

Den slags erfaringer kan være svære at se på en plantegning, men de kan have stor betydning for den daglige drift.

Husk kontrol og vedligeholdelse af lagerinventaret

Lagerreoler og andet inventar bliver udsat for daglig belastning. Derfor skal virksomheden have rutiner for at opdage skader og sikre, at udstyret fortsat kan bruges forsvarligt.

Det gælder især i områder, hvor der arbejdes med trucks eller andet transportudstyr.

Medarbejderne bør vide, hvordan de indberetter påkørsler og synlige skader på reolerne. Beskadigede konstruktioner skal vurderes af kompetente personer, og nødvendige forholdsregler skal træffes, før de bruges videre.

Belastningsgrænser og producentens anvisninger skal være kendte og tilgængelige.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i reolernes opbygning eller belastning kan kræve en ny teknisk vurdering.

Lad indretningen følge varernes udvikling

Når virksomheden får nye produkter, ændrer behovet for lagerplads sig ofte. Store varer kan kræve mere plads, mens mindre produkter måske kan samles i færre reolsektioner.

Derfor bør lagerindretningen gennemgås med jævne mellemrum.

Det kan være relevant at undersøge, om nogle varer fylder unødigt meget, eller om bestemte områder er blevet overbelastede, mens andre næsten står tomme.

En sådan gennemgang kan også afsløre produkter, der har ligget længe uden at blive solgt eller brugt.

Ved at holde øje med både beholdning og pladsforbrug kan virksomheden træffe bedre beslutninger om indkøb og opbevaring.

Skab sammenhæng mellem lager og kundeservice

Lagerstyring bliver ofte betragtet som en intern opgave, men konsekvenserne kan mærkes helt ude hos kunden.

Når virksomheden har styr på, hvilke varer der er til rådighed, bliver det lettere at give realistiske oplysninger om levering.

Medarbejderne kan også hurtigere opdage, hvis en bestemt vare er ved at slippe op, så nye indkøb kan planlægges i tide.

For mindre virksomheder, hvor den samme medarbejder måske både håndterer kundekontakt og lager, kan det være en stor fordel.

Et overskueligt lager skaber dermed ikke kun bedre arbejdsforhold. Det giver også et mere pålideligt grundlag for at planlægge opgaver, holde leveringsaftaler og bruge virksomhedens tid på det arbejde, der skaber værdi for kunderne.